• 2 smykker på sort/hvid billede

    Kollektioner

    PÅ DENNE SIDE SER DU ALLE SMYKKER ORDNET KOLLEKTIONSVIS UNDER HINANDEN. DER LIGGER TANKER OG SYMBOLIK BAG HVER SMYKKE-KOLLEKTION

    Find dit favorit-smykke i Lene Kjølners kollektioner

    Skytsengle er et utrolig populært smykke at give som gave til en, du holder af. Det samme gælder Livstræet, der også er et smykke, der glæder mange. Måske har du brug for lidt sommer, naturlig skønhed og sanselighed, så er Wild Flowers smykkerne med valmue og kornblomst lige noget for dig. Moon er til dig, der kan lide det lidt rå og upolerede, og som elsker når der er fuldmåne … elsker helt til månen og tilbage. Tro-håb-kærlighed er et klassisk smykke, der har fået en stor renæssance og ny meningsfuldhed i Corona-tiden. Peacock og Lovebirds er smykker med inspiration fra den fantastiske fugleverden, og spejler henholdsvis det unikke og samhørigheden. Alle smykker er lavet i sterlingsølv og er udført efter bedste håndværksmæssige traditioner. F.eks. er alle små sten i sølvsmykkerne fattede og ikke bare limede.

    Shine er en kollektion af ørehængere, som er min lille kreative legeplads. Jeg får de mange flotte indfattede smykkesten hjem, og finder så stor tilfredsstillelse i at sammensætte stenene og farverne på nye og fine måder. Da de Shine-ørehængere, jeg laver, i mine øjne helst skal være forskellige fra dem, jeg lavede sidst, er der ikke lagt så mange ind på webshoppen. Jeg har et noget større udvalg med på markeder og udstillinger. Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail og bede om at få tilsendt et foto af dem, jeg har netop nu.