• Shine kollektion banner

    Shine

    Hvad er din yndlingsfarve? Gå på opdagelse i de spændende kombinationer af smykkesten. Du vil sikkert finde én, der er bestemt for dig.

    Shine med fascinerende og farverige smykkesten

    Fandt du ikke den farve eller kombination, du er ude efter? Så send mig en mail med dine ønsker!

    Shine er en kollektion af ørehængere, med forskellige, skønne smykkesten. Det er min lille kreative legeplads. Jeg får de mange flotte indfattede smykkesten hjem, og finder stor tilfredsstillelse i at sætte stenene og farverne sammen. Altid helst på nye måder. Jeg synes nemlig det er sjovest, at lave nye, spændende sammensætninger af sten. For det meste laver jeg også par asymmetriske. På den måde bliver ørehængerne lidt mere unikke.

    Jeg kigger på, hvordan farverne klæder hinanden. Og hvordan en transparent sten giver lidt liv ved siden af en opak.  Du kender nok også det, at en kvinde er mest til pastelfarver, mens en anden skal have mere pangfarver. Jeg finder glæde ved at lave alle mulige farve-sammensætninger. På den måde, vil der altid være et par, der netop får dig til at shine.

    Jeg har som regel et større udvalg af Shine ørehængere, end dem, der er vist på webshoppen. Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail og bede om at få tilsendt et foto af dem, jeg har netop nu.